Ofte stillede spørgsmål om beredskab
Her er korte svar på de spørgsmål, vi oftest ser om beredskab i Danmark. Hvert svar bygger på myndighedernes og fagfolks egne råd, og du kan klikke videre til den fulde guide, hvor kilderne står.
Grundlæggende om beredskab
Hvad anbefaler myndighederne, at man har derhjemme?
Myndighederne anbefaler, at alle danske husstande kan klare sig selv i tre døgn under en krise: uden strøm, uden rent vand fra hanen og uden at kunne handle ind (samsik.dk). Anbefalingerne dækker vand, mad, medicin og førstehjælp, hygiejne, varme, kommunikation og kontanter. Se hele gennemgangen af anbefalingerne.
Hvad er det vigtigste at starte med?
Vand, mad og medicin er de vigtigste basisbehov i myndighedernes anbefalinger. Resten, fx radio, varme, kontanter og hygiejne, kan du tilføje i den rækkefølge, der giver mening for din husstand. Meget af det har de fleste allerede derhjemme. Se vores liste over prepping udstyr i prioriteret rækkefølge.
Er beredskab kun relevant i tilfælde af krig?
Nej. Myndighedernes anbefalinger dækker alt fra strømafbrydelser og storme til cyberangreb på kritisk infrastruktur, ikke kun krig. Det er de samme forberedelser, der hjælper, uanset hvad krisen skyldes. Læs mere om anbefalingerne.
Hvad gør man ved et cyberangreb eller stort IT-nedbrud?
Forbered dig som til et langt strømsvigt. Myndighederne anbefaler en FM-radio, fordi DR bringer beredskabsmeddelelser i radioen, hvis internettet og andre systemer er nede. Hav også et eller flere fysiske betalingskort, husk pinkoderne, og hav et mindre beløb i mønter og små sedler (samsik.dk). Vigtige numre og papirer på papir hjælper, hvis du ikke kan logge på. Se guiden til cyberangreb og IT-nedbrud.
Hvad betyder prepper?
Den Danske Ordbog definerer en prepper som en “person der forbereder sig på en katastrofesituation ved at opbygge et lager af langtidsholdbar mad, toiletpapir, medicin og andre fornødenheder” (ordnet.dk). I Danmark er det samme grundidé som myndighedernes “beredskab”, bare uden det amerikanske billede af bunkere og våben. Læs hele forklaringen.
Hvad er totalberedskab?
Totalberedskab er den danske stats samlede plan for at forebygge og håndtere store kriser, katastrofer og krig på tværs af myndigheder, virksomheder og borgere. Regeringen præsenterede rammen den 20. februar 2026 (samsik.dk). For dig som privatperson ændrer det ikke det grundlæggende råd om at kunne klare tre døgn selv. Se totalberedskab forklaret.
Hvem udgiver de officielle råd om beredskab i Danmark?
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) udgiver i dag borgervejledningen på samsik.dk/forberedt. Beredskabsstyrelsen findes fortsat og står for det operative beredskab, men vejledningen til borgerne ligger hos SAMSIK. Den gamle brs.dk-side peger nu derhen. Se vores gennemgang af vejledningen.
Vand
Hvor meget vand skal man have til tre døgn?
Regn med 9 liter vand pr. person til tre døgn, altså 3 liter om dagen. En familie på fire skal have 36 liter, hvilket svarer til to dunke på 20 liter. Vælg dunke, der er godkendt til fødevarer, og fyld dem med almindeligt postevand. Husk også vand til eventuelle kæledyr. Se vores guide til vanddunke.
Hvor længe kan postevand holde sig i en dunk?
Rent postevand i en lukket, fødevaregodkendt dunk kan holde sig i flere måneder, hvis den står køligt og mørkt. Danske Vandværker anbefaler alligevel at skifte vandet ud jævnligt, “for eksempel efter to måneders opbevaring” (danskevv.dk). To måneder er en anbefaling for smag og kvalitet, ikke en hård grænse. Se hele svaret.
Fjerner et vandfilter virus?
De fleste gør ikke. Almindelige filtre på 0,1-0,2 mikron fjerner bakterier og parasitter, men ikke virus (CDC). Vil du være sikker, skal du vælge en såkaldt purifier, koge vandet eller bruge vandrensningstabletter. Et filter og tabletter dækker hinanden godt. Se vores vandfilter-guide.
Mad og køl
Hvor lang tid kan en fryser stå uden strøm?
En fuld, lukket fryser holder typisk kulden i 24-48 timer, mens en halvfyldt fryser holder omkring 24 timer. Der findes ikke ét officielt tal for alle fryseapparater. Det vigtigste er at holde lågen lukket, så længe du kan undvære at åbne den, fordi hver åbning lukker kulde ud. Se fremgangsmåden ved strømsvigt.
Hvor længe holder et køleskab uden strøm?
Et køleskab er mere sårbart end en fryser. Regn med et sted mellem et par timer og 4-6 timer, afhængigt af isolering og hvor tit døren bliver åbnet. Varer strømsvigtet længere, kan du flytte de mest sårbare varer i en køletaske eller tilberede dem på et stormkøkken udendørs. Se hvad du gør med maden.
Hvilken mad skal man have i sit beredskab?
Myndighederne anbefaler madvarer, “som ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur (fx konserves, knækbrød)” (samsik.dk). Du behøver ikke specielle produkter. Kombinér det, du allerede har i skabet, med et par ting, der holder længe, og vælg mad, som husstanden faktisk kan lide. Se vores madplan til 72 timer.
Hvor længe holder dåsemad?
Dåsemad er mærket “bedst før”, og ifølge Fødevarestyrelsen kan bedst før-varer sagtens spises efter datoen, hvis de ser, dufter og smager fint (Fødevarestyrelsen). Teknologisk Institut vurderer, at korrekt konserveret dåsemad kan holde i hvert fald fire til seks år. En rusten, bulet, opsvulmet eller beskadiget dåse skal dog smides ud. Se hvor længe dåsemad og tørvarer holder.
Skal man købe nødrationer?
Det er ikke nødvendigt, fordi myndighederne anbefaler almindelig holdbar mad. Nødrationer er et godt supplement, fordi de holder i mange år og kan spises uden strøm. Nogle typer, fx NRG-5, spises direkte uden vand og holder 20 år, mens frysetørrede pakker kræver varmt vand. Se vores guide til nødrationer.
Må man bruge et stormkøkken indenfor?
Nej. Et stormkøkken må aldrig bruges indendørs eller i et lukket rum, uanset om det kører på sprit eller gas, fordi begge dele udvikler kulilte. Kulilte er farveløs og lugtfri, så du kan ikke selv mærke den. Lav maden udenfor, fx på en altan med god udluftning til fri luft, aldrig i et lukket køkken eller en lukket stue. Se vores stormkøkken-guide.
Strøm og varsling
Hvordan får man besked fra myndighederne, hvis strøm og internet er væk?
Via radioen. DR sender myndighedernes beredskabsmeddelelser på P4, og FM-signalet virker, selv om strøm og internet er væk. Derfor skal en nødradio have FM og kunne køre uden stikkontakt, fx på batteri, håndsving eller solcelle. DAB+ er rart at have, men ikke nødvendigt. Se vores nødradio-guide.
Hvad er S!RENEN?
S!RENEN er det danske myndighedssystem, der sender en advarsel direkte til alle tændte mobiltelefoner i et område, hvis der sker noget akut livsfarligt. Det kræver hverken app, internet eller tilmelding, kun at telefonen er tændt og indstillet rigtigt. Samme besked sendes i radioen, så en nødradio er den vigtigste backup. Læs mere om S!RENEN.
Hvordan sparer man på mobilbatteriet ved strømsvigt?
Slå strømsparefunktionen til, så snart strømmen går: “Energibesparende funktion” på iPhone og “Batterisparefunktion” på Android, begge under Indstillinger > Batteri. Skru ned for lysstyrken, og slå placering og Bluetooth fra. Undgå flytilstand på den telefon, der skal modtage S!RENEN, fordi en telefon i flytilstand ikke får advarslen. Hav en opladt powerbank klar. Se hele guiden til at spare på mobilbatteriet.
Powerstation eller generator ved strømsvigt?
Til de fleste hjem er en powerstation det enkleste og sikreste valg, fordi den kan stå indendørs uden at larme eller udlede kulilte. En benzingenerator kan holde fryser og lys kørende i op til et halvt døgn på de 25 liter benzin, du lovligt må have derhjemme, men den skal altid stå udendørs. Se vores guide til powerstations og til generatorer.
Varme og lys
Hvordan holder man varmen uden strøm?
Med tæpper, dyner og varmt tøj, ikke en indendørs varmekilde med forbrænding. Myndighederne anbefaler at bruge husstandens tæpper, dyner og varmt tøj og at “opholde jer i ét rum” (samsik.dk). Et mindre rum er hurtigere at holde varmt med kropsvarme, og tøj i flere lag holder bedre på varmen. Se hele guiden til at holde varmen.
Må man bruge gasvarmer eller grill indenfor, hvis man lufter ud?
Nej. Gasvarmere, grill og generatorer må aldrig bruges indendørs eller i et helt eller delvist lukket rum, heller ikke selv om du lufter ud bagefter. Forbrænding udvikler kulilte, som du hverken kan se eller lugte. Brug i stedet tæpper og varmt tøj, og hold jer samlet i ét rum. Se hvordan du holder varmen sikkert.
Førstehjælp og hygiejne
Hvad skal der være i en førstehjælpskasse?
Et godt færdigt sæt indeholder fx plastre, saks, renseservietter, forbinding og bind. Det er ofte hurtigere og billigere end at samle delene selv. Færdige sæt indeholder dog ikke håndkøbsmedicin, så paracetamol, ibuprofen og eventuel fast medicin skal du selv lægge i. Myndighederne anbefaler nødvendig medicin til mindst tre døgn. Se vores guide til en udvidet førstehjælpskasse.
Hvad gør man med toilettet, hvis der ikke er vand?
Kan du ikke skylle ud, anbefaler myndighederne at “opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald” (samsik.dk). Sæt posen i toiletkummen eller en spand, brug den til ét toiletbesøg ad gangen, og luk den godt til bagefter. Virker vandet stadig under et rent strømsvigt, kan du normalt skylle ud som vanligt. Se hele guiden.
Penge, papirer og planer
Hvor mange kontanter skal man have derhjemme?
Nationalbanken anbefaler 250 kr. pr. person i sedler og mønter, plus mindst to fysiske betalingskort fra forskellige mærker, fx Dankort og Visa eller Mastercard, og en mobil betalingsløsning. Det er en vejledende tommelfingerregel, så vurder selv, om din husstand har brug for mere. Se vores guide til kontanter i en krise.
Hvilke dokumenter skal man have klar i en krise?
Saml familiens vigtigste papirer ét sted: id, forsikringer, sundhedskort, kontooplysninger og en kontaktliste, og sørg for, at mindst én anden ved, hvor de ligger. Digitale kopier er et godt supplement, men kræver strøm og internet. Papirkopier i en vandtæt pose i beredskabstasken løser det meste. Se listen over vigtige dokumenter.
Hvad skal der være i en beredskabstaske?
Typisk vand, mad, lys, en radio, en powerbank og en førstehjælpskasse, plus kopier af vigtige papirer. Du behøver ikke en speciel taske: en rygsæk eller sportstaske på 25-40 liter, du allerede har, er fin. Det, de fleste mangler, er indholdet. Se vores guide til beredskabstasken.
Hvordan laver man en krisekommunikationsplan for familien?
Aftal på forhånd, hvordan I finder hinanden, hvis I er spredt, når noget går galt. En god plan har fire dele: én fast kontaktperson, to mødesteder (ét tæt på hjemmet og ét længere væk), en kontaktliste på papir og en aftale om, hvad I gør, hvis mobilnettet ikke virker. Planen skal være så enkel, at børnene kan huske den. Se hvordan du laver planen.
Særlige behov
Hvad med kæledyr i en krise?
Anbefalingen om tre døgn gælder også kæledyr. En hund på 20 kg skal bruge omkring 3-4 liter vand om dagen, en kat på 4-5 kg omkring 0,2-0,3 liter. Pak foder, vand, medicin og kopier af vaccinationspapirer, og læg en plan for, hvor I tager hen, for langtfra alle nødindkvarteringer tager imod dyr. Se guiden til beredskab for kæledyr.
Er tre døgn nok, hvis man er kronisk syg eller afhængig af udstyr?
Ofte ikke. Er du afhængig af fast medicin, strømdrevet udstyr eller hjælpemidler, bør du få styr på tre ting: en realistisk medicinbuffer, en plan B for strømafhængigt udstyr og et kort skriftligt overblik, som andre kan bruge, hvis du selv ikke kan forklare situationen. Ingen af delene kræver, at du køber noget. Se guiden for kronisk syge og handicappede.
