Cyberangreb og IT-nedbrud: hvad gør du, når net, betaling og mobil svigter?
Kort svar: Et stort cyberangreb eller IT-nedbrud kan betyde, at du i en periode ikke kan betale med mobilen, logge på med MitID, ringe eller gå på nettet. Myndighederne nævner selv “cyberangreb og sabotage” som en af grundene til, at alle bør have et hjemmeberedskab (samsik.dk). Forberedelsen er den samme som til et langt strømsvigt: en FM-radio til nyheder, fysiske betalingskort og lidt kontanter, vigtige numre og papirer på papir og en aftale i familien om, hvad I gør, hvis telefonerne ikke virker.
Hvad kan et stort nedbrud betyde for dig?
Et cyberangreb rammer sjældent dig direkte. Det rammer de systemer, du bruger hver dag: betalingsløsninger, netbank, telenet, offentlige selvbetjeningssider eller i værste fald strømforsyningen. For en husstand er konsekvensen den samme, uanset om årsagen er et angreb, en teknisk fejl eller et strømsvigt: noget, du plejer at tage for givet, virker ikke i nogle timer eller dage.
Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver, at “Ved større eller længerevarende strømafbrydelser kan telefonnetværk og internet blive påvirket eller gå ned” (samsik.dk). Og et nedbrud behøver ikke være et angreb for at mærkes bredt. Den 28. november 2024 kunne TDC’s mobilkunder i flere timer hverken ringe til 112 eller andre numre. Årsagen var en softwarefejl, ikke et angreb (mobilsiden.dk).
Hvor stor er truslen?
Styrelsen for Samfundssikkerhed hævede den 24. september 2026 trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark “fra middel til høj”. Destruktive angreb er typisk såkaldte wiper-angreb, hvor “hackerne forsøger at slette eller overskrive data” (SAMSIK via Ritzau). Vurderingen er rettet mod myndigheder og virksomheder, ikke mod dig som privatperson. For en husstand er rådet fortsat det samme: at kunne klare sig selv i tre døgn (samsik.dk). Se hele gennemgangen af anbefalingerne.
Betaling: hav flere muligheder
Myndighederne anbefaler: “Hav et eller flere fysiske betalingskort til brug, hvis internettet er nede, eller du ikke kan betale med din telefon.” Husk også pinkoderne, og “overvej derudover at have et mindre beløb i mønter og små sedler” (samsik.dk).
Nationalbanken anbefaler konkret 250 kr. pr. person i sedler og mønter og mindst to fysiske betalingskort fra forskellige udbydere (Bolius). Pointen med to forskellige kort er, at et nedbrud kan ramme ét betalingssystem og ikke de andre. Se hele forklaringen i vores guide til kontanter i en krise.
Nyheder og varsling: FM-radio
Ligger internettet ned, kommer myndighedernes information gennem radioen. “Hvis internet m.v. er nede, vil du kunne modtage vigtig information fra myndighederne gennem en FM-radio” (samsik.dk), og “Skulle andre systemer være nede, bringer DR beredskabsmeddelelser fra myndighederne i radioen” (samsik.dk). En radio, der kører på batterier, håndsving eller solceller, virker også uden strøm. Mange har desuden en FM-radio i bilen.
Er der akut fare, kan myndighederne sende en advarsel til alle tændte mobiler i et område via S!RENEN, men den kræver, at mobilnettet virker. Derfor er radioen backuppen. Se vores guide til nødradioer.
Kontakt: når mobilen ikke virker
Aftal på forhånd, hvad familien gør, hvis I ikke kan ringe eller skrive til hinanden: hvem der henter børnene, og hvor I mødes. Det er kernen i en krisekommunikationsplan for familien.
Under TDC-nedbruddet i 2024 kom kunderne ikke automatisk over på et andet mobilnet. Teleindustriens kortsigtede råd var dengang: “På kort sigt er løsningen, at man kan tage sim-kortet ud af sin telefon eller slå sit elektroniske sim-kort fra” (mobilsiden.dk). Det kan være værd at kende, hvis du står med en akut nødsituation og dit eget net er nede. Ring kun 112 ved akut fare. Ellers kan du ifølge myndighederne “blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald” (samsik.dk).
Papir slår skærm
Det meste af det, vi slår op, ligger i dag i en app: telefonnumre, forsikringer, recepter, kontooplysninger. Kan du ikke logge på, kan du heller ikke finde dem. Et par enkle ting hjælper:
- Vigtige telefonnumre på papir, fx familie, læge, forsikring og nabo. Hæng sedlen et fast sted.
- Kopier af vigtige dokumenter i en mappe eller vandtæt pose. Se hvilke dokumenter du skal have klar.
- Medicinliste på papir med navn og dosis, hvis nogen i husstanden får fast medicin.
- Adresser og veje til jeres mødesteder, hvis I plejer at bruge kortappen.
Digital sikkerhed i hverdagen
Du kan ikke forhindre et stort angreb på samfundets systemer, men du kan gøre det sværere for svindlere, som ofte udnytter uro og usikkerhed. Sikkerdigital.dk, som er myndighedernes side om informationssikkerhed, anbefaler blandt andet at passe på dit MitID, fordi “Dit MitID er dit – og kun dit”, og at bruge stærke kodeord: “Et stærkt kodeord er mindst 15 tegn og bruges kun ét sted” (sikkerdigital.dk). Får du en besked om et “nedbrud”, der beder dig logge på eller oplyse koder, så vær ekstra skeptisk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale med kort eller mobil?
Myndighederne anbefaler at have et eller flere fysiske betalingskort, at kunne huske pinkoderne og at have et mindre beløb i mønter og små sedler. Nationalbanken anbefaler konkret 250 kr. pr. person i kontanter og mindst to fysiske kort fra forskellige udbydere, så et nedbrud i ét betalingssystem ikke lukker for alle dine muligheder for at betale.
Hvordan får jeg nyheder, hvis internettet er nede efter et cyberangreb?
Via en FM-radio. Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver, at du kan modtage vigtig information fra myndighederne gennem en FM-radio, hvis internettet er nede, og at DR bringer beredskabsmeddelelser i radioen, hvis andre systemer er nede. Vælg en radio, der kan køre på batterier, håndsving eller solceller, så den også virker uden strøm.
Er truslen fra cyberangreb mod Danmark steget?
Ja. Styrelsen for Samfundssikkerhed hævede den 24. september 2026 trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra middel til høj. Vurderingen er rettet mod myndigheder og virksomheder. For en almindelig husstand er rådet det samme som før: at kunne klare sig selv i tre døgn uden strøm, internet og indkøb, med radio, kontanter og vigtige papirer klar.
Kan jeg ringe 112, hvis mit mobilnet er nede?
Det afhænger af nedbruddet. Under TDC-nedbruddet den 28. november 2024 kunne kunderne i flere timer ikke ringe 112, fordi telefonerne ikke automatisk skiftede til et andet net. Teleindustriens kortsigtede råd var at tage sim-kortet ud eller slå det elektroniske sim-kort fra. Brug kun 112 ved akut fare, så linjerne holdes fri til livsvigtige opkald.
Skal jeg gøre noget ved min egen computer og telefon?
Almindelig digital hygiejne hjælper, især mod svindel, som ofte følger med uro. Sikkerdigital.dk anbefaler blandt andet at passe på dit MitID og at bruge stærke kodeord på mindst 15 tegn, som kun bruges ét sted. Vær ekstra skeptisk over for beskeder om nedbrud, der beder dig logge på eller oplyse koder.
Hvorfor skal jeg have papirkopier, når alt ligger digitalt?
Fordi de digitale kopier kræver strøm, internet og at tjenesterne virker. Kan du ikke logge på, kan du heller ikke finde telefonnumre, forsikringspapirer eller medicinlister. En mappe med kopier af de vigtigste dokumenter og en seddel med vigtige telefonnumre virker, uanset hvad der er nede.
Sådan har vi lavet denne guide
Vi har ikke selv afprøvet noget af det, der står her. Siden bygger på Styrelsen for Samfundssikkerheds borgervejledning og trusselsvurdering, sikkerdigital.dk, Nationalbankens anbefaling om kontanter og dansk dækning af TDC-nedbruddet i 2024. Der er ingen produkter eller reklamelinks på siden.
