Spørgsmål og svarOm osReklame og affiliatekontakt@prepperlisten.dk
Krisekommunikationsplan for familien: hvem ringer til hvem, og hvor mødes I?

Krisekommunikationsplan for familien: hvem ringer til hvem, og hvor mødes I?

Skrevet af Frej Christensen · Opdateret 29. oktober 2026

Kort svar: Aftal på forhånd, hvordan I finder hinanden, hvis I er spredt – på arbejde, i skole, i institution – når noget går galt. En god familieplan har fire dele: én fast kontaktperson, som alle melder sig hos; to mødesteder (ét tæt på hjemmet og ét længere væk); en kontaktliste på papir, fordi telefonen kan løbe tør for strøm; og en aftale om, hvad I gør, hvis mobilnettet ikke virker. Planen skal være så enkel, at børnene også kan huske den.

Hvorfor en plan, når alle har en mobiltelefon?

Myndighederne kalder selv mobilen for “et vigtigt værktøj” i de fleste krisesituationer – men skriver i samme åndedrag, at “ved større eller længerevarende strømafbrydelser kan telefonnetværk og internet blive påvirket eller gå ned” (samsik.dk). Politiet advarer også om, at “telefonnettet kan blive overbelastet”, og beder i så fald folk om kun at bruge mobilen til livsvigtige samtaler (politi.dk).

Det er præcis det øjeblik, hvor alle i familien gerne vil ringe til hinanden. En aftale, I har lavet i ro og mag, betyder, at I ved, hvad de andre gør – også selvom I ikke kan få fat i dem.

1. Vælg én kontaktperson

Aftal, at alle i familien melder sig hos den samme person, når noget sker – i stedet for at alle prøver at ringe til alle. Det kan være en af forældrene, men det er en fordel at vælge en ekstra person, der ikke bor i jeres eget område, fx et familiemedlem i en anden by. Rammer hændelsen kun jeres lokalområde, er der større chance for, at den person kan nås og har overblik. Det er vores eget praktiske råd, ikke en myndighedsanbefaling – men det bygger på samme logik som myndighedernes opfordring til at “lave aftaler med naboer, familie og venner i nærheden” (samsik.dk FAQ).

2. Aftal to mødesteder

  • Ét tæt på hjemmet, fx ved et bestemt træ, en lygtepæl eller hos en nabo. Det bruges, hvis I skal ud af huset i en fart, fx ved brand.
  • Ét uden for nabolaget, fx hos bedsteforældre, en ven eller et fast offentligt sted, som alle kender. Det bruges, hvis I ikke kan komme hjem, eller hvis området skal forlades.

Tænk over, hvordan hver enkelt kommer derhen uden bil og uden telefon – SAMSIK nævner selv, at man skal “overveje, hvordan man kan komme hen til dem, også fx i tilfælde af voldsomt vejr” (samsik.dk FAQ). Har I kæledyr, så aftal også, hvem der tager dem med – se vores guide til beredskab for kæledyr.

3. Skriv kontaktlisten ned på papir

Hvor mange telefonnumre kan du udenad? Hvis mobilen er død, er de fleste numre væk. SAMSIK anbefaler: “Overvej at skrive vigtige telefonnumre ned på en seddel, som du fx kan hænge på køleskabet” (samsik.dk).

Skriv mindst disse ned:

  • Hele familiens mobilnumre
  • Jeres kontaktperson
  • Skole, institution og arbejdspladser
  • Naboer, I har en aftale med
  • Læge og eventuelt dyrlæge
  • Adresserne på jeres to mødesteder

Lav én kopi til køleskabet, én til beredskabstasken, og en lille kopi til hver i familien – fx i pungen eller skoletasken. Vores guide til vigtige dokumenter i en krise viser, hvordan du samler kontaktlisten med resten af familiens papirer.

4. Aftal, hvad I gør, hvis telefonen ikke virker

  • Prøv sms, hvis opkald ikke går igennem. Politiet skriver: “Har du svært ved at komme igennem, så prøv at sende en sms, men vær opmærksom på, at den kan være lang tid undervejs” (politi.dk).
  • Ring kun 1-1-2 ved en akut nødsituation. Ellers “kan du blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald” (samsik.dk).
  • Hold telefonen i live. En opladet powerbank giver jer flere timer, hvis strømmen går, og med de rigtige indstillinger kan I spare på mobilbatteriet.
  • Hav en radio, der virker uden strøm. Er andre systemer nede, sender DR myndighedernes beredskabsmeddelelser i radioen (samsik.dk), og politiet anbefaler at lytte til DR P4 på en batteridreven radio eller bilradio (politi.dk). Se vores guide til S!RENEN og beredskabsmeddelelser for, hvordan varslerne når frem.
  • Overvej walkie-talkies til korte afstande. De virker uden mobilnet, fx mellem huset og et mødested i nærheden – se vores guide til walkie-talkie til beredskab.
  • Aftal en “hvis vi ikke hører fra hinanden”-regel. Fx: kan I ikke komme i kontakt inden for et par timer, går alle til mødestedet uden for nabolaget. Så behøver ingen at gætte.

5. Sørg for, at børnene kender planen

En plan, kun de voksne kender, hjælper ikke et barn, der står alene ved skolen. Gennemgå planen med børnene i rolige omgivelser, og giv dem en lille seddel med kontaktpersonens nummer og mødestedet i skoletasken. Gå eventuelt turen til mødestedet sammen, så de ved, hvor det er. Spørg også skole og institution, hvad deres egen plan er, hvis I ikke kan hente barnet som normalt. Vores guide til beredskab med børn handler om, hvordan I taler om kriser uden at skræmme.

Tag naboerne med

Planen bliver stærkere, hvis I også har en aftale med jeres nærmeste naboer – om hvem der tjekker til hvem, og hvem der kan tage imod et barn, der kommer hjem til et tomt hus. Se vores guide til beredskab med naboer.

Ofte stillede spørgsmål

Anbefaler myndighederne, at man laver en familieplan?

SAMSIK anbefaler at skrive vigtige telefonnumre ned på papir og at lave aftaler med naboer, familie og venner, der kan hjælpe. Den konkrete opdeling med kontaktperson og to mødesteder er vores eget forslag til, hvordan man gør det i praksis – det er ikke en officiel skabelon.

Hvorfor skal kontaktpersonen helst bo et andet sted?

Rammer hændelsen kun jeres område, er det mere sandsynligt, at en person et andet sted både kan nås og har ro til at holde styr på, hvem der har meldt sig. Bor alle tæt på hinanden, er en nabo eller et familiemedlem i nærheden også fint.

Hvad gør vi, hvis vi slet ikke kan komme i kontakt med hinanden?

Så er det, at mødestedet og “hvis vi ikke hører fra hinanden”-reglen skal bruges. Aftal på forhånd, hvor længe man venter, før man går til mødestedet, så ingen bliver siddende og venter på et opkald, der ikke kommer.

Hvor ofte skal vi opdatere planen?

Når et telefonnummer, en skole eller en arbejdsplads skifter – og ellers et par gange om året, fx når I alligevel tjekker vand og mad i jeres hjemmeberedskab.

Sådan har vi lavet denne side

Denne side bygger på Styrelsen for Samfundssikkerheds vejledning om hjemmeberedskab og politiets kriseinformation om telefoni. Ingen dansk myndighed beskriver en konkret skabelon med kontaktperson og mødesteder, så de dele er vores egne praktiske råd og er markeret som sådan. Vi sælger intet på denne side og har ingen reklamelinks her. Læs mere om, hvordan vi tjener penge på resten af siden.