Beredskab med naboer: sådan går I i gang sammen
Kort svar: Et hjemmeberedskab er noget, du kan klare alene – men det bliver stærkere, hvis du kender dine naboer. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) opfordrer selv til at “styrke jeres lokale beredskab” ved siden af det individuelle hjemmeberedskab, og flere danske boligforeninger og grundejerforeninger er allerede gået i gang. Du behøver ikke en færdig plan fra dag ét – bare at invitere naboerne til en snak er nok til at starte.
Hvorfor overhovedet tænke i naboer?
De fleste af vores guider handler om, hvad du selv kan købe og lægge til side. Det er stadig fundamentet: myndighederne anbefaler, at alle har et hjemmeberedskab til mindst tre døgn (samsik.dk/lokalt-beredskab). Men en krise rammer sjældent kun dig – den rammer hele opgangen, rækken eller boligforeningen samtidig, og dine naboer er typisk dem, der er tættest på dig, når det sker.
Alligevel er det langt fra alle, der har talt med naboerne om det. En undersøgelse fra videncentret Bolius (YouGov, offentliggjort 2025-10-08) viser:
- 18 % har aktivt forberedt sig på en krise sammen med nogen uden for egen husstand – oftest familie, sjældnere naboer eller boligforeningen
- 16 % har talt med naboer eller lignende om kriseforberedelse
- 31 % har overvejet det, men ikke gjort det endnu
- Kun 2 % har forberedt sig sammen med deres boligforening specifikt (TV2 Kosmopol)
Med andre ord: de fleste har ikke gjort det endnu, men en del har overvejet det. Det er lettere, end det lyder.
Det siger myndighederne faktisk
SAMSIK har en direkte vejledning til lokale fællesskaber: “Styrk jeres lokale beredskab”. Nogle af de centrale pointer:
- Start simpelt. “En lokal beredskabsplan skal først og fremmest være enkel og overskuelig – og så skal den være jeres egen.”
- Den skal svare på ét spørgsmål. “I sin enkleste form skal planen svare på spørgsmålet: ‘Hvem gør hvad og hvordan?’”
- Alle skal kende den. “Det vigtigste er, at alle kender planen og ved, hvad de skal gøre.”
- Det er et supplement, ikke en erstatning. En lokal plan erstatter ikke myndighedernes indsats – den er et frivilligt supplement, der kan gøre jer hurtigere til at hjælpe hinanden, mens hjælpen er undervejs.
SAMSIK’s egen FAQ nævner også kort, at “det også kan være en ide, at noget af hjemmeberedskabet er fælles” (samsik.dk/forberedt/faq) – for eksempel en fælles vandbeholder eller et stormkøkken, I går sammen om i stedet for at hver husstand køber sit eget. Se også vores guide til beredskab i lejlighed, hvor den idé først blev nævnt.
To danske eksempler på, hvordan det kan se ud
Grundejerforeningen Baldersvej-Ydunsvej, Holstebro (87 rækkehuse): Formand Thomas Maxe skrev en beredskabsplan, inspireret af SAMSIK’s “Forberedt på kriser”. Planen træder i kraft, hvis strømmen har været væk i mere end 4 timer: frivillige mødes ved formandens hus og går rundt i området med papir og kuglepen for at tjekke til beboerne – især dem, der modtager hjemmehjælp. Foreningen har en kasse klar med papir, kuglepenne, pandelamper og batterier. Et bestyrelsesmedlem har tilbudt sin brændeovn som samlingssted i kulde, og beboerne planlægger at lægge optøet frysermad sammen til fælles måltider, hvis en strømafbrydelse trækker ud. (Bolius, 2025-10-08)
Ejerforeningen Blidahpark, Gentofte (325 lejligheder): Beboer Lotte Bruhn Petersen gik, inspireret af samme SAMSIK-vejledning, dør til dør med tre andre for at hverve frivillige. Netværket voksede til 34 personer, organiseret efter opgang, som planlægger at kortlægge, hvilke naboer der kan have brug for ekstra hjælp i en krise. Gentofte Kommunes beredskabschef, Carsten Andersen, peger på, at jo bedre beboerne selv er forberedt, desto flere kommunale ressourcer kan gå til de reelt sårbare. (TV2 Kosmopol)
Begge eksempler startede i det små – med en invitation, ikke en færdig plan.
Sådan kommer I i gang
- Inviter naboerne. SAMSIK’s vejledning er konkret: “Start med at samle de mennesker, I ønsker skal være med.” Det kan være hele opgangen, hele rækken, eller bare de nærmeste 5-10 husstande.
- Vælg et konkret scenarie at tage udgangspunkt i. En længere strømafbrydelse er det mest oplagte i en dansk kontekst – det er det samme scenarie, vores egen guide til at holde varmen uden strøm bygger på.
- Lav en kontaktliste og et mødepunkt. Hvem ringer til hvem? Hvor mødes I, hvis nogen har brug for hjælp?
- Identificér, hvem der kan have brug for ekstra hjælp. Ældre naboer, dem med handicap, eller andre, der ikke selv kan klare tre døgn – uden at det bliver en overvågningsliste. Det handler om at vide, hvem der måske banker på. Er en nabo afhængig af el-drevet medicinsk udstyr, så se vores guide til beredskab for ældre og sårbare naboer.
- Overvej et fælles samlingssted. Et fælles rum, en kælder eller en nabo med brændeovn kan være et sted, I samles for varme eller fællesskab, hvis forsyningen svigter længe.
- Skriv det ned, og sørg for alle kender det. En lokal beredskabsplan behøver ikke være lang – SAMSIK’s eget råd er, at den skal være enkel og jeres egen.
Hjælpeorganisationen Frivilligcentret har lavet et idékatalog specifikt til boligforeninger med flere af disse trin uddybet (et NGO-udgivet materiale, ikke en myndighedsvejledning i sig selv) – relevant, hvis I vil gå mere i dybden, end denne side gør.
Hvad det ikke erstatter
En aftale med naboerne erstatter hverken jeres eget hjemmeberedskab eller myndighedernes indsats. Se vores oversigt over, hvad du selv bør have liggende, og pak en beredskabstaske, hvis I hurtigt skal kunne forlade hjemmet. Det fælles beredskab er et supplement, der gør jer hurtigere til at hjælpe hinanden, imens den officielle hjælp er på vej.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan starter jeg en samtale med mine naboer om beredskab, uden at virke paranoid?
Tag udgangspunkt i noget konkret og hverdagsagtigt, som en strømafbrydelse, i stedet for et stort “hvad hvis krig”-scenarie. Begge de danske eksempler i denne guide startede som en praktisk invitation, ikke en dramatisk samtale.
Er det myndighedernes anbefaling at lave fælles beredskab, eller er det bare en god idé?
SAMSIK har en egentlig vejledning til det (“Styrk jeres lokale beredskab”), så det er mere end en uofficiel god idé – men det er stadig frivilligt og tænkt som et supplement til, ikke en erstatning for, jeres eget hjemmeberedskab.
Hvad skal en fælles beredskabsplan som minimum indeholde?
SAMSIK’s eget svar er enkelt: den skal kunne svare på “hvem gør hvad og hvordan?”. Helt konkret: en kontaktliste, et mødepunkt, og en aftale om, hvem der tjekker til hvem.
Hvem har ansvaret, hvis noget går galt med en aftale om at tjekke til naboen?
Det kan vi ikke give et juridisk svar på her. En lokal beredskabsplan er en frivillig aftale mellem naboer, ikke en juridisk forpligtelse – jo mere konkret og skriftlig aftalen er, desto mindre er der at være i tvivl om, men søg selv rådgivning, hvis I ønsker en mere formel aftale.
Gælder det kun ældre eller sårbare naboer, eller er det for alle?
For alle. At kortlægge, hvem der kan have brug for ekstra hjælp, er én del af det – men selve ideen om et fælles beredskab (kontaktliste, mødepunkt, evt. fælles udstyr) gavner hele fællesskabet, uanset alder.
Sådan har vi lavet denne side
Denne side bygger på SAMSIK’s egen vejledning til lokale fællesskaber, en Bolius/YouGov-undersøgelse og to konkrete, navngivne danske eksempler fra henholdsvis en grundejerforening og en boligforening. Vi sælger intet på denne side og har ingen reklamelinks her – det er ren rådgivning. Læs mere om, hvordan vi tjener penge på resten af siden.
