Spørgsmål og svarOm osReklame og affiliatekontakt@prepperlisten.dk
Beredskab, når du eller en i familien er kronisk syg eller handicappet

Beredskab, når du eller en i familien er kronisk syg eller handicappet

Skrevet af Frej Christensen · Opdateret 31. oktober 2026

Kort svar: Det almindelige råd om mad og vand til tre døgn er ikke nok, hvis du eller en i husstanden er afhængig af fast medicin, strømdrevet udstyr eller hjælpemidler. De tre vigtigste ting at få styr på er: en realistisk medicinbuffer, en plan B for strømafhængigt udstyr, og et kort skriftligt overblik, som andre kan bruge, hvis du selv ikke kan forklare situationen. Ingen af delene kræver, at du køber noget.

Denne side er skrevet til dig, der selv er kronisk syg eller handicappet, eller som bor sammen med en, der er. Vil du hjælpe en nabo eller pårørende, der bor et andet sted, så se vores guide til beredskab for ældre og sårbare naboer.

Myndighedernes anbefaling dækker medicin – men ikke i detaljer

Styrelsen for Samfundssikkerhed skriver i den generelle beredskabsvejledning: “Sørg for at have nødvendig medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse.” Samme side beder dig overveje, om der er “småbørn, ældre eller syge i husstanden med særlige behov” (samsik.dk). Det er den samme anbefaling, vi også nævner i vores guide til udvidet førstehjælpskasse.

Tre døgn er et minimum, ikke en særskilt plan for kronisk sygdom. Vi har ikke kunnet finde en officiel dansk anbefaling om et større antal dage specifikt til fast receptmedicin. Det praktiske råd er derfor: snak med dit apotek eller din læge om, hvor stor en buffer der giver mening for præcis din medicin – nogle typer kan ikke bare lægges på lager i større mængder på grund af holdbarhed, opbevaring på køl eller reglerne for udlevering, mens andre kan.

Få styr på dit medicinoverblik – også på papir

Din aktuelle medicin står allerede samlet ét sted: Fælles Medicinkort. Du kan se det på sundhed.dk under selvbetjeningen “Medicin”, hvor det første, du ser, ifølge sundhed.dk selv er “en oversigt over din aktuelle medicin” (sundhed.dk), og i sundhed.dk’s app MinSundhed, hvor du kan se “aktuel og tidligere medicin samt forny recepter” (sundhed.dk). Den tidligere app “Medicinkortet” er lukket, så har du den stadig på telefonen, virker den ikke længere.

Det digitale overblik kræver strøm, internet og at du kan logge ind. Skriv derfor også en kort, opdateret liste i hånden over din faste medicin og dosis, og læg den et sted, du og dine nærmeste kan finde den – se afsnittet om infoark nedenfor.

Lav en plan B for strømafhængigt udstyr

Er du eller et familiemedlem afhængig af ilt, hjemmerespirator, CPAP, en el-seng eller en lift, er et strømsvigt en anden kategori af problem end for de fleste husstande. Myndighederne er begyndt at tage det op: I oktober 2025 lancerede Styrelsen for Samfundssikkerhed i samarbejde med KL og Danske Regioner en række anbefalinger om beredskab for sårbare borgere, som skal være et “fælles udgangspunkt og inspirationsgrundlag for kommuner og regioner” (Ældre Sagen). Det er altså anbefalinger til kommunernes og regionernes egen planlægning – ikke en garanti for, hvad der sker hjemme hos dig.

Vent ikke på, at din kommune har en færdig plan. Det, du selv kan gøre:

  1. Tjek om dit udstyr har eget batteri, og hvor længe det holder. Står det ikke i brugsanvisningen, så spørg leverandøren.
  2. Overvej en powerstation eller powerbank som supplement til et kortere strømsvigt – men tal med din behandler eller leverandøren af udstyret om, hvad det faktisk kan køre på, før du stoler på en løsning, du selv har sat sammen. Vi har samlet, hvad du skal spørge om, i vores guide til nødstrøm til CPAP og medicinsk udstyr.
  3. Spørg din behandlende afdeling eller kommunen direkte, om der findes en plan for netop dit udstyr ved længerevarende strømsvigt. Antag ikke, at du er registreret – spørg.

Et eksempel på, hvorfor det er værd at spørge nu, og ikke regne med at få det bevilget: TV 2 Kosmopol har fortalt om Mette Paus fra København, der “er lam fra navlen og ned og er afhængig af elektriske hjælpemidler”. Hun søgte kommunen om et backup-batteri til sin seng og fik afslag med begrundelsen: “En ren hypotetisk risiko er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan ydes støtte til et andet hjælpemiddel” (TV 2 Kosmopol). Det betyder ikke, at alle kommuner siger nej – men at du ikke skal tage det for givet.

Hjælpemidler og evakuering

Bruger du kørestol, rollator eller andet hjælpemiddel, er det værd at tænke evakuering igennem på forhånd, ikke kun strøm:

  • Kan du komme ud af boligen uden elevator, hvis strømmen er væk? Bor du i en opgang med elevator som eneste vej, så læg en plan for, hvordan du kommer ud alligevel, eller hvem der kan hjælpe.
  • Ved naboer eller pårørende, at du kan have brug for hjælp til at komme ud? Se vores guide til beredskab med naboer for, hvordan I laver en konkret aftale – ikke bare en god intention – og vores guide til en krisekommunikationsplan for, hvem der ringer til hvem, hvis I bliver adskilt.
  • Hold ekstra dele til hjælpemidlet liggende, hvis det er muligt (fx et ekstra batteri til en elektrisk kørestol), på samme måde som du ville med medicin.

Lav et kort skriftligt overblik til hjælpere

Der findes ikke ét officielt dansk “beredskabskort”, men princippet er enkelt, og du kan lave det selv på et stykke papir: skriv diagnose(r), fast medicin og dosis, kendte allergier, hvilket udstyr du er afhængig af, din læges navn og telefonnummer, og en pårørendes kontaktoplysninger. Opbevar det et sted, en hjælper faktisk vil lede – fx i tegnebogen, på køleskabet eller i jeres beredskabstaske. Det virker også uden strøm eller internet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget medicin skal jeg have liggende?

Myndighederne anbefaler “mindst tre døgn” som generelt minimum, ligesom med mad og vand. Vi har ikke fundet et officielt dansk tal specifikt for fast medicin ud over det – spørg dit apotek eller din læge, hvad der er praktisk muligt for netop din medicin.

Hvor kan jeg se min medicin digitalt?

På sundhed.dk under “Medicin” og i appen MinSundhed. Begge viser oplysningerne fra Fælles Medicinkort. Appen “Medicinkortet” er lukket.

Kan jeg regne med, at kommunen automatisk kender til mit udstyr eller min situation?

Nej, ikke automatisk. Kommuner og regioner har fået nationale anbefalinger om beredskab for sårbare borgere, men hver kommune laver sin egen plan. Kontakt selv kommunen eller din behandlende afdeling for at høre, hvad planen er for dig.

Hvad gør jeg, hvis mit strømafhængige udstyr ikke har en nødplan?

Spørg leverandøren eller din behandler, hvad udstyret tåler at køre på (fx en powerstation). Brug ikke en hjemmelavet løsning til kritisk udstyr, før du har fået det bekræftet.

Gælder dette kun handicappede, eller også midlertidige situationer som et brækket ben?

Principperne gælder bredere – en midlertidig situation stiller færre krav til en langsigtet medicinbuffer, men et skriftligt overblik og en plan for eventuelle hjælpemidler er stadig fornuftigt, så længe situationen varer.

Skal hele familien kende indholdet af mit infoark?

Ja, i hvert fald dem, der bor sammen med dig, samt én fast pårørende uden for husstanden. Se også vores guide til vigtige dokumenter i en krise for, hvordan I opbevarer den slags papirer samlet.

Sådan har vi lavet denne side

Denne side bygger på Styrelsen for Samfundssikkerheds generelle beredskabsvejledning, sundhed.dk’s egne oplysninger om medicinoverblik, Ældre Sagens omtale af de nationale anbefalinger om beredskab for sårbare borgere fra oktober 2025, og TV 2 Kosmopols artikel om en borger med el-drevne hjælpemidler. Vi sælger intet på denne side og har ingen reklamelinks her. Vi giver ingen medicinsk rådgivning – spørg altid din egen læge eller dit apotek om, hvad der gælder for netop din medicin og dit udstyr. Læs mere om, hvordan vi tjener penge på resten af siden.